Hegnslund

Hegnslund & os

Om Hegnslund

Det smukke gamle træhus Hegnslund ligger i Klampenborg i udkanten af Jægersborg Dyrehave, kun et stenkast fra Strandvejen, Eremitagen og Øresund.

Huset blev opført i 1914 af den daværende Gyldendal direktør Frederik Hegel. Han opførte det sorte træhus med irsk og britisk inspiration, til sin irsk fødte kone Kathleen for at hun ikke skulle få så meget hjemve.

Dengang som nu, har huset Hegnslund, den dejlige terrasse og omkringliggende store have dannet rammerne om mange festlige begivenheder og selskaber.

Huset rummer en flot hall, separat garderobe, stor højloftet pejsestue med direkte udgang til terrassen og haven. Yderligere en mindre stue i forbindelse med Pejsestuen samt 2 toiletter. Herudover et lille kaffe værelse, samt et anretterkøkken hvor I eller jeres kok/catering firma kan anrette jeres mad. På førstesalen er der en flot indvendig svalegang med kig til pejsestuen og flere møderum.

Den fredede bygning ejes i dag af Skov & Naturstyrelsen som har bortforpagtet bygningen til Wulff & Winkel Aps.

Om os

Hegnslund bliver forpagtet og drevet af Wulff & Winkel Aps, som ejes af Poul & Lars. Vi har gjort det, fordi vi ikke kunne lade være, da muligheden opstod.

Poul har siden 2001 ejet og drevet Cafe på Islands Brygge. Siden er en take-away forretning, to food-shops, samt et bageri kommet til. Poul har i sine køkkener og bageri fokus på kvalitet og gode råvarer som serveres æstetisk og lækkert i tilsvarende omgivelser.

Lars har tidligere arbejdet som både kok, tjener og fiskehandler. Ud over at være vild med mad,  har han de seneste mange år arbejdet med forbrugerindsigt, kommunikation og marketing i store internationale virksomheder, særligt med fokus på fødevarer og drikkevarer.

Fælles for os begge er viljen og lysten til at bevare Hegnslund som et samlingspunkt for fester og andre sammenkomster.

Velkommen / Poul & Lars